Aflevering / afhentning

Når I afleverer og afhenter jeres barn, skal I bruge touch skærmen i gangen til at trykke jeres barn ind og hjem. Det er kun voksne, der må bruge denne skærm.

For at modtage jeres barn på en god måde, er det vigtigt, at I kommer helt ind på stuen, så vi får sagt goddag og får mulighed for at aflevere evt. beskeder til hinanden.

Når I afhenter jeres barn, er det også vigtigt, at I finder en ansat at sige farvel til. Der kan være en besked I skal have, eller som I har brug for at give til os. Se desuden på touch skærmen, om der skulle være en besked til jer her.

Hvis der ikke er det faste personale fra jeres barns stue, når I kommer, så siger I blot goddag / farvel til den, der er på stuen lige nu, eller går til en anden stue.