Referater fra forældrebestyrelsesmøde
Referater
Forældrebestyrelsesmøde den 4. februar 2026 i Borggården.
Referent: Lene
Deltager: Louise, Linda, Julie, Camilla, Karoline, Sofie og Lene.
Afbud: Karina, Nanna
Referat.
1. Økonomi
Budgettet for 2025 bliver endelig opgjort i midt februar. Vi kommer ud af året med et lille overskud.
2. Personalenyt
Rie stopper i virksomhedspraktik på Guldtårnet, hun har fået fast arbejde indenfor hendes fag som tandplejer, men har været rigtig glad for at være her.
Anders kommer tilbage efter endt barsel i uge 8. Frida fortsætter med timer på Guldtårnet og Skattekammeret 3 dage om ugen.
3. Sygefravær.
Ligesom resten af landet, har vi været ram af årstidsbestemt sygdom. Der har også været meget sygdom blandt børnene, så vi har klaret os igennem ved at rykke rundt på personale og ledelse på "gulvet".
4. Evaluering af arrangement med Tea Thyrre Sørensen.
Linda, Karina, Karoline og Lene deltog i bestyrelsesarrangementet med Tea. Alle syntes det var godt og berigende. Forældrene fik god indsigt i det uddannelsesforløb der er i gang i Vejle kommune og blev inspireret af Tea´s oplæg.
Når vi får video oplæg til bestyrelse/forældre, ser vi det sammen og vurderer hvordan vi kan arbejde videre med at styrke samarbejdet mellem institution og forældre.
5. Nyt fra forvaltningen.
Man er i proces i forhold til regeringens udspil om at trække ledelse ud af minimums normering. Vi afventer.
6. Info vedr. brug af PPR - Pædagogisk indsatsteam - social faglig rådgiver.
(AKT - Sprogpædagoger - handleplaner)
Der er kommet nye procedure i forhold til indstilling til PPR og brug af pædagogiske indsatsteam.
Det er naturligvis vigtigt at bruge de pædagog faglige kompetencer der er i huset, inden vi søger om eksterne støtte.
7. Status overgangspædagog.
Annisette er godt i gang på Riddersalen. Når hun er her, indgår hun i den daglige praksis, og bruger tiden på at skabe gode relationer til børnene.
Bestyrelsen er begejstret for ordningen og tænker det som et godt tiltag i forsøget på at skabe tryghed for alle børn i overgangen til skole.
8. Spotlight 2026
Børnehaven deltager i spotlight 2026, den 7. maj.
Som optakt til Spotlight har vi et "ud og lær" forløb på Riddersalen, hvor temaet er "minder".
De 2-3 årige i vuggestue/børnehave har en Temadag om "Den lille krokodille". Vi får besøg af Jacob. Med udgangspunkt i Birde Poulsens Børnebog skal vi lege historien, spille musik og tilsætte rytmik og dans.
9. Ferie anmodning.
Vi bruger uhensigtsmæssigt mange personaleresourcer, i forhold til børn der udebliver i ferieperioder.
Det er et problem, fordi vi har brug for personalet når børnene er her.
Vi taler om, at der naturligvis skal være plads til spontant at holde fri, men en reminder til forældre der har meldt deres barn til, om at give besked hvis barnet alligevel holder fri.
10. Forældre arrangement i maj (valg og indhold)
Vi aftaler, at inden forældrerarrangement med valg til bestyrelsen den 21. maj, sender vi invitation ud, med mulighed for at tilkendegive, om man ønsker at stille sig til rådighed i forældrebestyrelsen.
De der ønsker valg, sender en kort beskrivelse med billede, som efterfølgende bliver lagt ud på AULA.
Hvis der er flere end 7 forældre der melder sig, bliver der foretaget valg på mødet.
Derudover vil aftenen byde på workshop hvor personalet vil fortælle om hvordan vi arbejder med:
- Sansemotoriske / motorik
- Sprog
- Sociale kompetencer / børne fællesskaber
- Igangværende uddannelsesforløb i Vejle kommune
11. Evt.
I børnehavens garderobe er der en hylde med faglitteratur.
Herunder bøger af Tea Thyrre Sørensen. Forældre er velkomne til at låne bøgerne, I skal blot skrive Jer på lånelisten som I finder på hylden.
Forældrebestyrelsesmøde den Tirsdag d. 9. december 2025 i Borggården kl. 16.40
Referent: Lene
Deltager: Louise, Linda, Karina, Camilla, Karoline, Sofie, Lene
Afbud: Julie, Nanna
Referat
1. Økonomi
Det ser ud som om vi gå ud af året med et meget lille overskud.
Det er naturligvis tilfredsstillende at komme så tæt på det givne buget, og vide at pengene primært er brugt til ”varme hænder i yderste led”.
2. Personalenyt
Anders har barselsorlov til d. 16. feb. Frida er vikar i perioden.
Maria og Sofie går lidt ned i tid pr. 1 januar. De tildelte stuetimer dækkes ind på anden vis.
Andrea stopper i vuggestuen pr. 1. feb., men komme tilbage efter endt højskoleophold, til april.
Monica som er i ”jobafklaring”, og arbejder på Skattekammeret, skulle stoppe d. 21. december, men til alles glæde fortsætter Monica til d. 1. april.
Bettina fortsætter i en tidsbegrænset stilling i vuggestuen.
3. Status "Flere børn i fællesskaber"
Ny trivselsmåling viser at personalet i Borggården føler sig godt klædt på, i forhold til uddannelsesforløb med Tea Thyrre Sørensen.
Det at Borggården er en institution, med minigruppe, gør at alt personale i forvejen er involveres i det specialpædagogiske arbejdsområde.
Forældrene oplever Minigruppen som en integreret del af huset.
Linda, Louise, og Camilla tilmelder sig til temadag for forældrebestyrelsen d. 24. januar. Øvrige tilmelder sig til Lene, hvis de ønsker at deltage.
4. Ordinært pædagogisk tilsyn.
Tilsynet indbefatter:
-Spørgsmål til leder.
-Spørgsmål til bestyrelsen.
-Pædagogisk personale besvarer spørgeskema
-Uanmeldt besøg af 2 timers varighed.
-Udarbejdelse af tilsynsrapport.
-Feedback og dialog med formand for bestyrelsen, leder, personalerepræsentanter, konsulent og tilsyns konsulent.
Besvarelse fra Bestyrelsen:
1. Hvordan vil I som forældre beskrive stemningen i huset:
Forældrebestyrelse fortæller, at det er deres opfattelse at Borggården har et omdømme i byen, som en god institution med stor faglighed.
Forældrebestyrelse oplever Borggården som et rolig, og afslappende hus at komme ind i.
Et hus hvor såvel børn som forældre bliver taget godt imod.
Når man afleverer om morgenen er der en god stemning, børnene bliver set i deres behov, for at få en god start på dagen.
Bestyrelse oplever personalet autentiske ”nede på jorden”, glade, opmærksomme og åbne i deres kommunikation med børn og forældre.
Bestyrelse oplever en institution, hvor der er ”liv og glade dage”, på den gode måde.
Der er både plads til det stille og det vilde.
Forældrebestyrelsen oplever at Borggården er et hus, hvor der bliver lavet mange kreative aktiviteter, at der er sang og musik, at udearealet bliver brugt, og at der bliver arbejdet med temaer, hvor børnene kommer hjem og fortæller.
Man oplever at børns trivsel og sociale kompetencer har høj prioritet. Er der noget der ikke fungerer, udvikles der på det, både hos den enkelte og gruppen.
Forældrebestyrelsen oplever at der er en god legende tilgang til læring i Borggården.
Forældrebestyrelsen bemærker, stor ledelsesmæssig tilstedeværelse og at døren til kontoret altid er åben for børn og forældre.
2. Oplever I som forældre at I bliver inddraget og lyttet til i forhold til børnenes trivsel, læring og udvikling.
Ja.
Der er altid mulighed for dialog, enten i det daglige eller ved at aftalte møde uden børn.
Forældrene oplever det naturligt at stille spørgsmål og undre sig.
Forældre oplever at kritik bliver taget seriøst, og giver følelsen af at blive hørt.
Er der bekymring for eget barns trivsel, læring og udvikling, går man til det faguddannede personale.
Der gives gode eksempler på situationer hvor forældre har føle sig hørt og hjulpet på vej, hvilket opleves kendetegnende for Borggården.
3. Oplever i som forældre at få relevant viden om børnenes hverdag.
Ja.
Forældrene er rigtig glade for månedsplan, nyhedsbreve, opslag på stue tavle og billeder.
Dejligt at stuepersonalet ringer til forældre, hvis der er vigtig besked, og at beskeden ikke afleveres af 3 person om eftermiddagen.
Bestyrelsen har tillid til, at de konflikter der naturligt, er blandt børn i socialiserings proces, håndteres i børnehaven.
Forældre oplever det positivt, når personalet skriver ud om de manglende erfaringer der kan være i børnegruppen på stuen, eller øvrige indsatsområder. Forældre tager stilling og ”arbejder med”.
4. Oplever i gode og trygge overgange – ved opstart fra hjem til dagtilbud og skole.
Ja.
Når børn kommer fra dagplejen, er det ønskeligt med flere besøg i dagtilbud inden opstart.
Overgangen fra vuggestue til børnehave, opleves som en ”god glidende overgang”.
Personalet er på besøg i børnehaven, sammen med deres kendte voksne. Således starter børnene stille og roligt op, i eget tempo, uden forældre er nødt til at tage fri til indkøring.
Vuggestuens personale inviterer kommende primær pædagog i børnehaven med til afsluttende samtale med forældre i vuggestuen, hvis det er særlige forhold eller skønnes hensigtsmæssigt.
Forældrebestyrelsen ser det som et godt initiativ, i forhold til at vigtig information, ikke går tabt.
Forløbet op til skolestart opleves positivt. Besøg daginstitutionerne imellem og på skolen.
At skole besøg er udvidet til 4 gange, vurderer forældrebestyrelsen som meget positiv.
Forældrebestyrelse påskønner det gode arbejde i børnehaven, i forhold til udvikling af de sociale kompetencer, at give plads og lytte til hinanden.
Forældrene tænker at områdets overgangspædagog, kan få positiv betydning for mange børns tryghed i miljøskiftet til skole.
Forældrebestyrelsen præciserer vigtigheden af det grundige forarbejde, i forhold til forslag til klassedannelse i skole.
5. Har I som forældrebestyrelse nogle fokusområder, som I ønsker der arbejdes målrettet med i dagtilbud.
Nej.
Forældrebestyrelsesmøde Torsdag d. 18. november 25 i Borggården.
Referent: Lene
Deltager: Louise, Linda, Karina, Julie, Camilla, Karoline, Sofie og Lene
Afbud: Nanna
1. Økonomi
Efter 10 år med fødevarestyrelsens økologi guldmærke (90-100%), er vi nødt til at nedjusterer til sølvmærket (60-90%).
Vi får fortsat rigtig dejlig mad i Borggården, men mærker de stigende fødevarepriser.
Forvaltningen er naturligvis orienteret om forholdene, og forventes at bruge det op i det politiske niveau.
Institutionens økonomi er okay, vi forventer at ramme vores budget nogenlunde.
2. Børnetal
Tårnkammeret: 5
Guldtårnet: 19
Skattekammeret: 18
Riddersalen: 19
Alferne: 21
Vi har et pænt antal børn på venteliste både til børnehave og vuggestue, som først starter op i det nye år og ind i foråret.
Der er visitation til minigruppe i november måned, hvorefter vi ved hvor mange børn der er i Tårnkammeret pr. 1. januar 2026.
3. Personalenyt
Ina starter som ny pædagog hos Alferne d. 1/11.
Frida er barselsvikar for Anders på Skattekammeret.
Bettina er ansat med 25 timer om ugen hos Alferne, foreløbig til d. 19. dec.
Monica som er uddannet pædagog, er i jobafklaringspraktik til d. 31. dec. Hun er tilknyttet Skattekammeret og arbejder tir - tor- fredag fra kl. 9.00 - 12.00
Helle er i virksomhedspraktik på Guldtårnet til d. 15. nov.
Derudover får vi erhvervspraktikanter fra folkeskolen 9. klasse (se skriv på stuetavler).
4. Status tag og belysning
Udskiftning af tag, er i skrivende stund, endnu ikke afsluttet.
Vi har fået skiftet rigtig mange loftslamper og forventer de sidste udskiftes inden jul.
Loftet i køkken skal udskiftes. Vi håber det kan blive mellem jul og nytår, hvor vi har lukket.
Vi har søgt midler i køkkenpuljen og fået mulighed for at indkøbe ny opvaskemaskine med automatisk åbne lukke funktion.
5. Arrangementer i december
Planen og aktiviteter for julemåneden er ved at være på plads. Den sendes ud til forældre hurtigst muligt.
6. Evaluering af forældre kaffe
Der er svingende interesse for forældrekaffe. Flest deltager i sommermånederne. Vi beslutter at det fortsat skal være en mulighed for forældre at bruge lidt tid i barnets miljø og evt. møde andre forældre.
7. Status flere børn sammen
Uddannelsesforløbet med Tea Thyrre Sørensen kører planmæssigt, og personalet havde en rigtig god start på Kickoff dagen d. 12. sept.
8. Status spise sammen arrangement
Tilslutningen har været meget forskellig på stuerne, men vi vurderer at selv med få tilmeldte er det vigtigt at fastholde arrangementet.
Måske skal vi blive bedre til at uddybe intentionerne med arrangementet.
9. Forældre henvendelse vedr. ønske om legetøjsdag
Bestyrelsen vurderer at der er mange ulemper og for få pædagogiske argumenter for at indføre legetøjsdag.
Derfor ønsker bestyrelsen ikke at der i Borggården skal indføres legetøjsdag, hvor børn kan have legetøj med hjemmefra.
10. Evt.
Kort information om Beredskab i forbindelse med krig og institutionens procedure i forhold til samarbejde og hvornår vi har åbne og lukkede døre mellem stuerne i børnehavedelen.
Forældrebestyrelsesmøde den 27. august 2025 i Borggården.
Referent: Lene
Deltager: Louise, Karina, Camilla, Karoline, Julie, Sofie og Lene.
Afbud: Nanna og Linda.
Referat.
1. Billeder af bestyrelsen
Der blev taget billeder af bestyrelsen til brug på hjemmesiden.
2. Økonomi
I køkkenet mærker vi de stigende fødevarepriser. For at få økonomien til at "løbe rundt", er Christina nød til at være kreativ og innovativ.
En stor del af de varer der bliver købt er økologisk, det vil vi gerne fortsætte med, hvis økonomien tillader det.
Hvor vi tidligere havde ansat ung arbejder til oprydning i køkkenet om eftermiddagen, er det nu hver enkelt stue der rydder op efter eftermiddagsmaden.
Vi har naturligvis været nød til at juserer i normeringen, så det svarer til det antal børn vi har pt. Det betyder at der ikke er det store økonomiske råderum, til andet end "de varme hænder".
3. Sygefravær
Vi har fortsat et acceptabelt sygefravær.
4. Børnetal.
Riddersalen 18 børn
Skattekammeret 17 børn
Guldtårnet 17 børn
Tårnkammeret 5 børn
Alferne 23 børn
Vi har børn på ventelisten til vuggestuen og børnehaven, og forventer også indskrivninger fra dagplejen.
5. Personalenyt.
Pædagogisk afdelingsleder Sophie er godt i gang og alt tegner godt.
Anders går på barselsorlov fra den 20. oktober 2025 til uge 8, 2026. Vi skriver ud, når vi ved hvem der bliver vikar.
Lisbeth har søgt nye udfordringer og stopper i Borggården den 1. oktober. Pædagogstillingen er opslået ledig, med forventet samtaler den 24. september.
En opfordning til at dele stillingsopslaget, så det kommer så langt ud som muligt.
6. Status tag.
Efter utallige forhindringer, skulle det nu være "sikkert", at håndværkerne går i gang med at tømme loft og nedtage tagplader over de kommende weekender. Vi håber og tror at det nu endelig lykkes.
7. Status på uddannelsesforløb.
Personalet har Kickoff dag den 12. september.
Der har været stor opbakning fra forældre til at holde fri eller hente tidligt.
Pt. har vi kun 3 børn til kl. 13.30 og 1. uafklaret, som ikke har kunnet finde anden pasningsløsning.
Efter Kickoff dag, bliver der et uddannelsesforløb som afvikles på vores personalemøder i efteråret og foråret.
Derudover er der 4 uddannelsesdage for ledelse, 3 uddannelsesdage for AKT og en tema dag for sprogpædagogerne.
Thyrre Sørensen står for hele uddannelsesforløbet, hun har skrevet flere bøger og er meget kompetent til opgaven.
8. Samarbejde med Børkop Højskole
En gruppe højskole elever har haft et projekt om børns udvikling og leg. I den forbindelse har de været hos os for at lave forskellige aktiviteter med børnene. Det var rigtig sjovt for både store og små. Vi håber at kunne gentage succesen.
9. Spise sammen arrangement.
Der er nu ophængt tilmeldingslister til fællesspisning på stuerne. Vi håber mange har lyst til at deltage.
10. Arbejdslørdag.
Arbejdslørdag den 6. september er aflyst. Vi rykker arrangementet til foråret.
Vi talte om vi evt. skal planlægge 2 arbejdslørdage om året.
11. EVT.
Forældrebestyrelsesmøde den 4. februar 2025 i Borggården fra kl. 16.40 - 18.40
Referent: Lene
Mødedeltagere: Louise, Linda, Rosanne, Karina, Julie, Camilla og Lene.
Afbud: Mikkel og Sofie
Referat
1. Økonomi
Som tidligere beskrevet går vi ud af 2024, med et lille overskud.
I 2025 slår de indførte besparelser (fordelingsnøglen og ændret åbningstid) for alvor igennem, hertil komme at der er et faldende børnetal i distriktet. Derfor er det vigtigt fortsat at have stor bevågenhed på institutionens økonomi.
2. Børnetal
Det gennemsnitlige børnetal i 2025 forventes at blive 21 børn i vuggestuen, 61 i børnehaven og 6 i minigruppen.
3. Personalenyt
Intet nyt i forhold til det faste personale.
Vi har fået en ny vikar Sarah, som indtil nu har haft timer i vuggestuen.
Pt. Har vi 2 tidsbegrænsede stillinger 1. på Gultårnet og 1. i vuggestuen. Hvorvidt vi forlænger er afhængig af børnetal.
4. Status: Samarbejde med Englystparken
Vi har henvendt os til Englystparken mhp. at etablerer et samarbejde til fælles fornøjelsen. Englystparken er i proces i forhold til lederskift osv. Så de vil gerne vi venter til marts/april.
Julie har henvendt sig til sognehuset, som spørger indtil hvilke, ønsker vi har i forhold til et evt. samarbejde.
Det vi umiddelbart kan forstille os, er fælles sanglege, højtlæsning eller kreative aktiviteter, men at et evt. samarbejdet bedst tilrettelægges mellem parterne.
5. Status: Bygning. Tag/gulve/belysning,dræn på legepladsen/personale indgang.
Det er planen at nedtage tag i Borggården i lukke ugerne 29-30 2025.
Projektet vil sikkert strække sig ind i uge 31 og 32.
Ved nedtagning af tag, vil gammel isolering på loftet blive fjernet og nyt lagt på.
I sidste uge blev der lagt dræn på legepladsen. Vi håber fremadrettet at undgå søer på legepladsen når det regner.
Der arbejdes videre med gulve, belysning og flisebelægning ved personaleindgang.
Derudover er der søgt midler til fjernelse af indhegnede jord på legepladsen ved cykelbanen.
6. TCBU bliver delt
TCBU er nu nedlagt som selvstændig enhed i B&U forvaltningen.
De Pædagogiske rådgiver bliver til Pædagogisk indsats team under forvaltningsområdet dagtilbud.
Deres endelige funktionsbeskrivelse er i proces, men det forventes at flytte fokus fra rådgivning til længerevarende forløb i institutionerne.
Den kommende PPR består af Psykolog, ergoterapeut og talepædagog. De kommer ind under forvaltningsområdet Uddannelse og læring.
De socialfaglige rådgiver kommer ind under forvaltningsområdet familie og forebyggelse.
Når man omlægger så stort og skal bede medarbejder gøre noget andet en de plejer,
skabes der turbulens i en tid.
Vi må have tålmodighed, men forventer at omlægning kommer til at betyde at
arbejdet med ”flere børn sammen” styrkes.
7. Status på "flere børn sammen"
Englystskolen er udpeget som projektskole i forhold til ”flere børn sammen”, og har i den forbindelse fået del i den ekstra bevilling der er tilført skolerne til projektet.
Pt. Arbejder man med PIT (mellemform) hvor man laver små beskyttede miljøer, som er tilkoblet en almen klasse.
Lidt ligesom Tårnkammeret hos os.
Man kan deltage i det store fællesskab, i det omfang det er hensigtsmæssig, og trække sig tilbage til den lille gruppe ved behov.
Derudover bliver der ansat en overgangspædagog som ansættes på skolen, men som
Bliver tilkoblet dagtilbud i distriktet (Krystallen – Lilholtgård- Borggården), fra januar til
August.
Funktionsbeskrivelsen er endnu ikke endelig, men det er meningen at overgangspædagogen skal støtte de børn, som kan få det svært i miljøskiftet fra børnehave til skole.
8. Orientering vedr. lokal arbejdstids aftale (se bilag)
Orientering om godkendt Lokal arbejdstidsaftale, udarbejdet i MED udvalget Borggården.
9. Proces i forhold til Borggården vision - mission - værdier.
I personalegruppen har vi indledt en proces, hvor vi revurdere vores nuværende Vision og Kerneopgave for Borggården.
Det færdige resultat skal fremgå enkelt, præcis og må ikke være for langt.
Det er et arbejde der tager tid og hvor processen er det vigtigste. Vi går i dybden, ikke
kun med intentioner, men også mikrohandlinger der fører til målopfyldelse.
I forbindelse med arbejdet bliver bestyrelsen spurgt om hvad der kendetegner et godt
Forældresamarbejde:
- Tilbagemelding om hvordan dagen er gået og hvad ens barn har lavet.
- God kommunikation
- At der bliver fulgt op på forældre bekymringer.
- De små garderobesnakke er vigtigere end planlagte samtaler.
- Når man som forældre bliver hjulpet på vej ved dialog med faglig kompetente personale.
- De øjeblikke hvor pædagogerne forstyrrer mine antagelser.
- Når man som forældre oplever at personalet omkring barnet har ”gode hænder”, en tilgang man kan have tillid til.
- Når jeg opholder mig i institutionen, ser og lytter jeg. Indimellem ser jeg måder at gøre ting på, som jeg tager med hjem og bruger.
- Når jeg har fornemmelse for at mit barn bliver set.
- God kommunikation ved specifikke aktiviteter.
- God kommunikation omkring barnets generelle udvikling.
- At det personale der har en vigtig episode eller oplevelse med ens barn, ringer. Der kan gå noget tabt hvis andre skal overlevere, eller hvis der ikke er tid til overlevering om eftermiddagen.
10. Evt.
Borggården deltager i spotlight 2025 i Børkop.
Programmet er endnu ikke sendt ud.
31. marts kommer Kultur medarbejder Jacob og nogle konservatoriestuderende for at optræder med ”gamle instrumenter” for børnene på guldtårnet og skattekammeret. Børnene bliver aktive deltager.
