Den styrkede pædagogiske læreplan

Det at være barn har stor værdi i sig selv og børn er forskellige, med forskellige behov, forskellige udviklingstempi og potentialer samt forskellige måder at lære på.

I borggården har vi en anerkendende tilgang til barnet og hvad betyder det så? Jo det betyder at vi ser, hører og inddrager barnet som en værdifuld medskaber af eget liv. Vi arbejder bl.a. ud fra de 3 samspilstemaer i ICDP:

Den følelsesmæssige dialog, hvor vi viser positive følelser og at vi gerne vil det enkelte barn. Vi justerer os i forhold til barnet og følger dets initiativ. Vi taler med barnet, om de ting det er optaget af og vi anerkender og roser barnet.

Den meningsskabende og udvidende dialog, Vi understøtter barnet i at samle opmærksomheden. Vi giver mening til de oplevelser barnet har af omverdenen, ved at beskrive det vi oplever sammen og vi uddyber og giver forklaringer når vi oplever noget sammen med barnet. Vi er nysgerrige sammen.

Den regulerende og grænsesættende dialog, Vi giver barnet redskaber, så det kan kontrollere sig selv. Vi sætter grænser, på en positiv måde, ved at lede og vise gode alternativer og ved at planlægge sammen.
I løbet af 2021 vil vi i personalegruppen sætte yderligere fokus på ICDP og relations kompetence, dette bl.a. ved, at vi får opdateret vores viden på området.

Hvordan ser det så ud i praksis hos os?
Vi er nærværende, omsorgsfulde og autentiske voksne – hvilket vil sige når vi er hos børnene, får de vores opmærksomhed og vi er tydelige i vores intentioner med dem. Er barnet ked af det, trøster vi barnet og er barnet frustreret eller vred, hjælper vi det med at rumme følelserne og opnå balance igen.
Vi bestræber os på, at skabe en tryg, genkendelig og forudsigelig hverdag, med kendte voksne omkring barnet. Vi tror på, at det er med til at skabe tryghed hos det enkelte barn og give det de bedste muligheder for, trivsel, udvikling og læring.
Vi bruger sproget intentionelt og skaber de bedste sproglige rammer og miljøer for børnene. Derfor er sproget og de muligheder det rummer, en integreret del af vores praksis og ikke kun i udvalgte pædagogisk aktiviteter, hvor der sættes fokus på det.
Vi har daglige samlinger, hvor vi er i dialog med børnene omkring de aktiviteter, der er planlagt den enkelte dag. Det er også her, hvor barnet/gruppen har mulighed for, at komme med deres forslag. Ligeledes er det også her børnene har mulighed for at give os feedback på det der er sket og til hvordan vi kan forbedre det. Vi bruger materialet fra DCUM som inspiration i vores arbejde omkring børneperspektiver. Vi ved godt, at det ikke kun er gennem sproget, at børnene giver udtryk for deres mening og holdninger, derfor prøver vi aktivt, at være nysgerrige på at forstå og lære af børnenes udtryksformer.

Alle børn har ret til at lege og legen har værdi i sig selv. Legen har grundlæggende egenskaber, der giver barnet muligheder for at udvikle sig socialt og lære. Leg er både spontan leg, hvor børnene selv organiserer den, men det er også den organiserede leg, hvor det er den voksne der rammesætter og initierer legen. Vi ved at der finder læring sted hele tiden, både i de strukturerede og planlagte aktiviteter og rutiner, men læring finder også sted i den spontane leg mellem børnene.
Børn lærer ved at udforske verden med krop og sanser og ved at undre sig og stille nysgerrige spørgsmål. De fleste børn elsker at eksperimentere og gøre nye opdagelser og de er innovative og kreative. Det kræver, at vi som voksne, er nysgerrige på hvad der optager børnene og bruge det, i de planlagte aktiviteter.
Alle børn har brug for at indgå i gode og meningsfulde relationer og have en ven man kan lege med og en ven man kan bruge sin fantasi med og skabe nye forunderlige og sjove lege.

Hvordan ser det så ud i praksis hos os?
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og zonen for nærmeste udvikling. Det betyder, at vores fokus ligger på det barnet endnu ikke kan, men hvor vi som voksne, med en fokuseret indsats, kan rykke barnet hen, så det kan lære at mestre det nye. Det gælder i alle forhold, hvad enten det handler om planlagte aktiviteter, rutine situationer som spisning, garderobe eller oprydning. I vores daglige struktur, prøver vi at give barnet nogle gode trygge rammer, således vil langt de fleste børn opleve, at det er en kendt voksen, der er på stuen, når de møder ind. Når vi blander børnene i større eller mindre grupper, har vi fokus på, at det enkelte barn er i et meningsfyldt fællesskab med de andre børn og det har mulighed for at blive set og hørt. Vi bruger venskabs skemaet fra DCUM, for at kortlægge hvilke relationer børnene indgår i og for at understøtte, at alle børn har brug for gode venner.

 

Vi ved at et læringsmiljø af høj kvalitet er vigtigt for børnenes udvikling, dannelse, trivsel og læring. Derfor handler det ikke kun om de muligheder i de fysiske rum, vi opstiller, for barnet og som danner rammen, for barnets hverdag, men også om samspil, relationer og interaktioner børn/børn, børn/voksne og voksne/voksne imellem. Ting som normering, æstetik og kompetencer, er også vigtige elementer, når man skal kigge på et godt læringsmiljø. De fysiske rammer, inde som ude, Skal skabe mulighed for, at barnet kan eksperimentere og bruge fantasien i leg. Et veluddannet og kompetent personale skal sikre, at den nyeste viden bliver brugt til gavn for børn og forældre. Personalets aktive deltagelse og faglighed er vigtigt for at der kan udvikles et godt læringsmiljø. Ligeledes er faglig ledelse af afgørende betydning, i skabelsen af det gode læringsmiljø. Det er vigtigt at både personale og ledelse, har blik for hvordan praksis rammesættes, organiseres og tilrettelægges, således at børnene oplever de bedste betingelser for at udvikle sig, dannes, lege og lære noget. Sidst men ikke mindst er en god relation og tilknytning fra barnets side også med til at skabe et godt pædagogisk læringsmiljø.

Hvordan ser det så ud i praksis hos os?
I Borggården har vi det seneste år, haft fokus på, hvordan vi udnytter de fysiske rammer, ude som inde, bedst muligt, således vi kan skabe de bedste rammer for børnenes muligheder for leg, ro og fordybelse. Vi har lækre udendørs faciliteter der kan styrke børnene motorisk og samtidig skabe masser af små oaser, hvor børnene uforstyrret kan lege. Vi har en legeplads der er inddelt i zoner, så små grupper af børn kan lege, uden at blive forstyrret af de andre børn og altid med en nærværende voksen der kan i gangsætte aktiviteter eller observere legen. Vi har i 2020 forbedret vores indendørs rammer, således at de enkelte stuer har fået mere fysisk plads. Vi mangler dog stadig at få lavet en samlet strategi for hvordan, vi gerne vil bruge vores indendørs rammer og ligeledes mangler vi et koordineret inddragelse af børnenes perspektiv heri. Vores personalegruppe består af både nyuddannede og erfarne pædagoger samt medhjælpere der har alt fra ingen til lang erfaring. Det er vigtigt at vi hele tiden har den nyeste viden til rådighed og derfor, er der mulighed for efteruddannelse og kurser for alle. Vi har AKT uddannede, en sprogpædagog og 2 praktikvejledere. Ud over dette har vores personale været på efteruddannelse som faglige fyrtårne.
Vores hverdag består af både planlagte voksen initierede aktiviteter og spontane aktiviteter. Vi har masser af rutine situationer som spisning, garderobe, oprydning og toilet/bleskift. Derfor sker der en læring hele dagen. Dette ses ved at personalet støtter barnet i dets selvhjulpenhed og benævner barnets initiativer eller taler til det lille barn, når det får skiftet ble, således det bliver stimuleret i sin tilknytning til den voksne.

Forældre er de vigtigste aktører i barnets liv og derfor er de også vigtige samarbejdspartnere, der kan bidrage med unik viden, om netop deres barn. Forældre er forskellige og derfor skal tilgangen til samarbejdet også være individuelt. Institutionens rolle ift. Barnets læring, kan f.eks. være at give sparring til forældrene omkring forskellige problemstillinger og om hvordan de kan understøtte barnets læring. Både forældre og institution har et ansvar for, at samarbejdet lykkes.

Hvordan ser det så ud i praksis hos os?
Vi vægter samarbejdet med vores forældre rigtig højt og prioriterer det gode samarbejde. Allerede inden barnet starter hos os, inviterer vi på besøg og en snak omkring forventninger, både ift. Hvad de kan forvente af os, men også hvad vi har af forventninger til dem. Vores forventninger handler i høj grad om kommunikation, hvordan forældrene støtter op omkring barnets læring samt involvering i Borggården. Et af de vigtigste møder med forældrene, er når de afleverer og henter deres barn. Her har vi gode muligheder for, at skabe en god relation og opbygge tillid. Det betyder, at vi hilser pænt på både barn og forældre samt vi giver os tid til at lytte, hvis forældre eller barn har noget på hjertet. Vi har et højt informations niveau og tilstræber, at forældrene har den nødvendige information. Dette sker primært via Daycare (Aula fra medio 2021) Vi laver også opslag i vores institution omkring aktiviteter. Det er vigtigt for os, at forældrene altid har mulighed for, at komme til os, med store eller små problemstillinger og vi tager ansvar for, at vores kommunikation lykkes. Nogle gange kan et barn have brug for en ekstra indsats og her har vi mulighed for at etablere en række fora, hvor forældrene er en naturlig medspiller, i at løse udfordringen. Her kan de også modtage sparring og vejledning der understøtter barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring. Forældrenes direkte indflydelse hos os, udøves gennem vores forældre bestyrelse. Deres interesse og engagement er med til at understøtte og videreudvikle Borggården og de er både med til at bakke op om arrangementer, lave hørringssvar til politiske forslag og udarbejde principper. Vi bruger Hjerne og Hjertet, hvor dialogprofilen er et vigtigt redskab i forældresamtalen.

Alle børn skal føle sig som en del af et fællesskab og derfor har det pædagogiske personale evt. i samarbejde med andre relevante fagprofessionelle, et ansvar for at ingen børn, står uden for fællesskabet. Det betyder også, at arbejdet med de 6 læreplanstemaer, skal tage sit udgangspunkt der, hvor alle uanset baggrund, sprog, kultur, kan deltage og bidrage. Alle børn har krav på at blive mødt med positive forventninger og børn i udsatte positioner skal være ligeså betydningsfulde deltagere i børnefællesskabet som alle andre, ligesom deres forældre skal føle sig som en del af forældrefællesskabet.

Hvordan ser det så ud i praksis hos os?
Vi har stor fokus på, at alle børn trives og har de bedste betingelser hos os. Vi har en ambition om, at fange de børn, der oplever udfordringer langt tidligere end nu og den har vi understøttet ved, at etablere et samarbejdsforum, hvor vores AKT’er, sprogpædagogen samt ledere/souschef mødes 1 gang om måneden. Her har vi sammen med relevant personale mulighed for at give sparring på små udfordringer i børnegruppen eller hos det enkelte barn, før det udvikler sig til reelle sager der kræver en større indsats. Som en del af opsporingen af de børn, der oplever større/mindre udfordringer, udfylder personalet, et AKT skema over hvilken indsats barnet har brug for og laver efterfølgende en handleplan. Vejle kommunes fokus på ”stærkere fællesskaber” falder rigtig godt i tråd med det arbejde, som vi udfører lokalt, med fokus på en faglig løsning i børnefællesskabet, frem for entydig fokus på det enkelt barns vanskeligheder. I vores daglige pædagogiske praksis arbejder vi i mindre grupper, hvor der er tid til fordybelse og undring. Vi tager afsæt i de kompetencer og ressourcer, som det enkelte barn har og støtter og guider barnet i, at bringe dem i spil i børnefællesskabet.

 

Overgangen fra børnehave til skole er en af de væsentligste livsovergange i barnets liv. Den er kendetegnet ved, at netop denne overgang, indebærer væsentlige forandringer i barnets liv og derfor er det vigtigt, at skabe de bedste betingelser for en god overgang. Tilrettelæggelsen af et pædagogisk læringsmiljø, for de ældste børn i børnehaven er med til at skabe en sammenhæng til børnehaveklassen og derved sikre den gode overgang til skolen.

Hvordan ser det så ud i praksis hos os?
Vi har valgt at samle de største børn fra de 2 børnehavegrupper på en stue. Det er ikke for at lave en førskolegruppe eller miniskole, men det er derimod ønsket om at kunne give de kommende skolebørn særlige udfordringer, stille anderledes krav og lave aktiviteter, der kan forberede børnene på skolen. Det er især de social kompetencer vi har fokus på, da barnet jo får en masse nye venner når det starter i skolen men også barnets evne til at kunne koncentrere sig, sidde stille, modtage flere beskeder, selvhjulpenhed samt sprog. I Børkop har vi et samarbejde med de øvrige 2 børnehaver, Lilholtgård og Krystallen samt med Englystskolen. Ledelsen mødes hvert år og reviderer aftalen og det pædagogiske personale planlægger aktiviteter i foråret, hvor alle børn mødes og laver aktiviteter, på tværs af de 3 børnehaver. Ligeledes kommer pædagoger og lærer på besøg fra skolen. Vi arbejder ud fra et overliggende tema, der i 2021 og 2022 hedder ”hjulene ruller” og ud fra de 8 kompetence områder Relationer, Robusthed og Mod, Sociale spilleregler, Forandringsparathed, Selvkontrol og fokus, Udtrykte følelser, Sprog og Selvhjulpenhed.

En daginstitution er en del af et lokalsamfund og for at styrke det pædagogiske læringsmiljø, er det vigtigt, at børnehaven overvejer hvordan man kan bruge lokalsamfundet og hvordan lokalsamfundet kan bruge børnehaven. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.”

Hvordan ser det så ud i praksis hos os?
I borggården ønsker vi at knytte stærke bånd til det omkringliggende samfund. Dette gør vi ved at etablere besøg på plejecenteret, vi går ture i byen hvor vi taler om de butikker der er i byen, vi besøger møllen, et lokalt museum, vi arrangerer besøg på forældre arbejdspladser i nærområdet og hvert år til jul arrangerer vi en juletræsfest på torvet. Vores samarbejde med skolen består, ud over samarbejdet om overgange, af et besøg af en gruppe elever der kommer forbi og læser højt for børnene, desuden har vi hvert år elever fra skolen i praktik hos os. Vi har også 2 frivillige ”bedster” der kommer forbi og spiller spil og læser med børnene. Vi ønsker på sigt at etablere et stærkt samarbejde med det lokale foreningsliv, for på den måde at introducere, især vores ældste børn, til gode og sunde fritidsaktiviteter.

 

”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Det fysiske børnemiljø handler blandt andet om støj, indeklima, plads, hygiejneforhold, lys, indretning af stuerne osv. Det psykiske børnemiljø handler om samspillet med de voksne, kendetegnet ved gensidig respekt og tolerance. Ligeledes handler det om børnenes indbyrdes relationer, sprog samt respekt for hinanden. Det æstetiske børnemiljø omhandler bl.a. om hvor vidt omgivelserne, ude som inde er indrettet og udsmykket på en måde, som fremmer barnets lyst til at fordybe sig, bevæge sig og giver mulighed for udfoldelse i større eller mindre grupper. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal ind¬drages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.”

Hvordan ser det så ud i praksis hos os?
I Borggården har vi stort fokus på at arbejde i børnegrupper af skiftende størrelse. Arbejdet i de små børnegrupper giver en god mulighed for pædagogiske aktiviteter, der er målrettet den specifikke gruppe, ligesom det giver en god og tæt interaktion mellem barn og voksen. I de små grupper vil børnene ofte opleve mindre konflikter. De store grupper giver børnene en forståelse for at indgå i større sociale sammenhænge, hvor de også kan spejle sig i andre aldersgrupper. Når vi planlægger vores aktiviteter, er vi derfor bevidste om hvordan vi inddeler børnene. Vi har netop skabt bedre fysiske rammer, både ude og inde og børnene er aktive medspillere i indretning og udsmykning af stuerne. Vi har dog stadig noget at arbejde med og en inddragelse af børnenes stemme bliver et fokus område i 2021/2022. Vi vil arbejde med materialet fra DCUM, ”skab rum der virker” og ”undersøgelseskassen”

Alsidig personlig udvikling
”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.
Som barn i Borggården skal man føle sig som en del af vores fællesskab og opleve en tryg tilknytning til både voksne og de andre børn i gruppen. Barnet skal føle sig værdifuld og opleve, at have indflydelse på og være aktør i eget liv. At kunne mærke sig selv og sige fra/til, er en vigtig dannelsesproces, for barnet, på vej hen imod, at forstå sig selv og udvikle sig til borger, i et demokratisk samfund
Herunder er der eksempler på den konkrete praksis, i Borggården.
• De voksne er deltagende, nærværende og fordyber sig i aktiviteten/legen med det enkelte barn
• De voksne er bevidste om deres relation, til det enkelte barn, vi bruger bl.a.et relations skema
• Er nysgerrig på barnets initiativer og det det enkelte barn er nysgerrig på, vi ser de små spor/tegn
• Vi gør børnene nysgerrig på nye ting, ved at være insisterende, inddragende og begejstrede
• De voksne kan gå både forrest i legen, ved siden af eller bagved
• De voksne er til rådighed når barnet har brug for støtte/guidning eller hjælp f.eks. i konflikter
• Vi er opmærksomme på barnets nærmeste udviklingszone, når det deltager i aktiviteter
• De voksne inddrager børnene i aktiviteter og inspirerer dem til at deltage også selvom de måske ikke umiddelbart har lyst, men vi respekterer også et nej.
• De voksne hjælper barnet til at indgå i meningsfulde relationer og finde gode venner/lave lege aftaler. Vi bruger bl.a. venskabsskema fra DCUM
• Vi opdeler børnene i både mindre og større grupper, alt efter aktiviteterne
• Vi skaber succes oplevelser for det enkelte barn, så det oplever at lykkes
• Vi laver små frirum, så det enkelte barn har mulighed for, at trække sig
• Vi roser og anerkender barnet og italesætter deres mod i f.eks. nye situationer

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Som barn i Borggården skal man opleve omsorg, tillid og respekt fra både voksne og børn. Når barnet er i et trygt og omsorgsfuldt miljø, er muligheden for at barnet kan indgå i og bidrage til sunde og stærke fællesskaber stor. Hos os har alle børn lige muligheder og oplever at have indflydelse på deres eget liv i Borggården. Herunder er der eksempler på den konkrete praksis, i Borggården.

• De voksne er optaget af at alle børn er forskellige og byder ind med noget forskelligt i lege og andre sociale sammenhænge. Vi har fælles spilleregler så som normer, værdier og regler, men der er mulighed for at udfolde sig på mange måder og alle børn skal opleve at kunne byde ind med netop deres styrker, udfordringer, tanker, følelser, erfaringer o.l.
• Hvis vi oplever vi ikke lykkes i en bestemt situation med et barn, skifter vi voksne, således vi hele tiden kan give barnet den støtte og hjælp det har brug for.
• Vi møder ikke barnet med skældud, men med respekt, anerkendelse og forståelse
• Vi er opmærksomme på vores relation til det enkelte barn samt forældrene, dette bl.a. ved at bruge relationsskemaet fra DCUM
• Vi guider barnet i deres og andres følelser bl.a. ved at italesætte barnets handlinger ud fra følelser: ”Han/hun bliver ked af det når du slår” ”Han/hun bliver glad når du hjælper” Vi arbejder med fri for mobberi
• Vi laver bl.a. grupper ud fra børnenes kompetencer og interesser, men også små grupper med et fælles tredje
• Vi guider børnene i at forventningsafstemme i legen, når børnene går ind i den med forskellige ideer og forventninger

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

I Borggården har vi stor fokus på den sproglige udvikling og de nære relationers betydning, for udvikling af kommunikationen. Når vi snakker sprog og kommunikation, dækker det over både det verbale (det vi siger) og det nonverbale (øjenkontakt, gestik, pege, mimik og kropssprog). Kommunikative strategier er også en del af den sproglige udvikling. Det handler om evnen til at give udtryk for følelser, behov og ønsker, på en måde, der er effektiv og socialt tilpasset i forhold til at få andre til at forstå, hvad man gerne vil. I Borggården har vi en sprogpædagog, der udelukkende arbejder med sprog. Det er bl.a. sprogtest, sprogtrappen og hit med lyden samt sparring med de enkelte stuer. Herunder er der eksempler på den konkrete praksis, i Borggården.

• Vi bruger mimik, kropssprog og spejler barnet. Vi er bevidste om at kropssproget er en stor og vigtig del af kommunikationen.
• Benævner følelser og sætter ord på det der kan være svært at rumme
• Fokus på vores stemmelejer
• Dialogisk læsning, sprogtrappen, hit med lyden, babblarna
• Rim, remser, sang
• Visuel kommunikation via tavler
• Vi benævner handlinger og intentioner for børnene, vi benævner dagligdags ting og forstørre og sætter flere ord på allerede kendte ting (det børnene bruger eller gør, det kan være alt fra kop, ske til legerelationers handlinger)
• Læsegrupper
• IT i børnehøjde

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor¬dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.
Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem-melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Som barn i Borggården kommer du til at gøre erfaringer gennem kroppen, på mange måder. Vi vil gerne lære barnet at fornemme og bruge kroppen og udtrykke sig gennem fysisk aktivitet, for herigennem at styrke de motoriske kompetencer. Vi arbejder både med barnets motoriske sanser, men også med smag, lugt, syn og høre sanserne. Herunder er der eksempler på den konkrete praksis, i Borggården.

• Vi leger med perler på perleplader eller sætter perle på en snor til fine halskæder
• Vi klipper, klistrer, tegner fri tegning eller efter kopier/prikker
• I spise situationer øver vi med kniv/gaffel/ske
• Vi øver i at tage tøj på og af
• De små kravler op på puslebordene og i krybberne
• Vores legeplads er indrettet med mange motoriske udfordringer
• Vi arbejder med mindfulness og klang massage, for at give børnene ro og komme ned i arousal
• Vi leger sanglege, danser og tumler
• Vi går på mange ture ud af huset, i vores nærmiljø.
• Vi arbejder med Mad Mod
• Vi har en dejlig sansehave hvor man kan dufte, føle og smage på ting
• Vi har et motorik rum indenfor, hvor børnene kan tumle og udfolde sig fysisk

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.
Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Som barn i Borggården er natur og udeliv en stor del af det at gå hos os. Vi har en legeplads med masser af træer og buske, der giver mulighed for gemmelege og gå på opdagelse og undres over dyre og planteliv. Vi vil gerne tilstræbe at børnene opnår en viden, forståelse og selvindsigt, for verden, dyre og plantelivet og oplever at udelivet kan have en positiv effekt på deres trivsel. For nogle børn kan uderummet dog også virke stort og uoverskueligt, derfor har vi delt vores legeplads ind i mindre områder, dels for at gøre områderne overskuelige, men også for at fremme barnets evne til at fordybe sig. Mange af vores indendørs aktiviteter kan med fordel henlægges udenfor, det kan væres spisesituationer, samling, tegne/male osv. At placere aktiviteter udenfor kan være med til at give ro og sænke barnets stressniveau. I Borggården leger, eksperimenterer, undersøger, sanser og analysere vi, de ting vi støder på. Det er ikke så vigtigt, at vi når et endeligt resultat, men mere at være nysgerrig og undersøgende på verden omkring os. Herunder er der eksempler på den konkrete praksis, i Borggården.

• Ture i og omkring nærmiljøet
• Bål og bålmad på legepladsen
• Økologisk mad med over 95% økologi i den mad vi serverer
• Vi er observerende og tilgængelige på legepladsen, hvor vi overvejer om vores indspil er nødvendige eller kan træde til hvis det bliver nødvendigt
• Vi er ude i alt slags vejr og i alle årstider, så barnets sanser bliver aktiveret – kulde/regn/varme/blæst og barnet opnår forståelse for årstidernes skiften
• Årlig blomsterdag hvor bedsteforældre kommer og planter blomster med vores børn
• Små eksperimenter udenfor
• Vi bruger ipad når vi er på tur billeder/oplysninger
• Vi deltager i affaldsugen hvert år, hvor vi arbejder med børnenes bevidsthed om menneskets påvirkning på klimaet
• Forskellige projekter som genbrug, fra jord til bord, økologi
• Vandlege om sommeren og kælke om vinteren
• Bringe inde rummet udenfor

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.
Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople-velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Som barn i Borggården kommer du til at stifte bekendtskab med Borggårdens kultur altså de normer værdier og traditioner, der kendetegner os. Det betyder ikke, at vores kultur er en fast afgrænset størrelse, men derimod er dynamisk, foranderlig og mangfoldig. Det er en proces, hvorigennem vi opnår mening, får viden og erfaringer, og hvor vi erkender igennem mødet med andre og vores omverden. Det betyder, at børns aktive deltagelse i kulturelle processer, hvad end de handler om æstetik eller fællesskab eller begge dele, har stor betydning. En stærk kultur kan bidrage til stærkere fællesskaber, hvor barnet oplever at høre til, blive anerkendt og accepteret. I Borggården skal barnet have mulighed for, at indgå i forskellige æstetiske praksisser, hvad enten det er kunst, drama, musik eller når barnet smager ny mad for første gang og fornemmer teksturer, lugte og smag. Herunder er der eksempler på den konkrete praksis, i Borggården.

• Vi fejrer højtider som påske og jul, hvor vi bl.a. går i kirke, laver luciaoptog, bager, holder julefrokost, fejrer Skt. Hans o.s.v.
• Vi laver aktiviteter omkring fastelavn og halloween
• Vi fejrer fødselsdage både børnenes og Borggårdens
• Vi har Affaldssortering, cykeluge, bag for en sag, motionsdag skt. Hans og afslutning for vores store børn
• Vi bruger museer, biblioteker og andre kultur institutioner i nærområdet og kommunen
• Vi synger, danser, laver drama, rollelege og læser
• Vi klipper, klistrer, maler og udtrykker os på mange forskellige måder
• Vi har samling hver dag, hvor fortælling og sang indgår

Ved at bruge evaluering og dokumentation, skaber vi ny viden, der bidrager til, at udvikle kvaliteten af vores pædagogiske læringsmiljø og skabe de bedste betingelser for børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse. Det betyder at, ledelse og medarbejdere hele tiden forholder sig refleksivt til den pædagogiske praksis og løbende justerer den, for at gøre det vi gør i dag, endnu bedre i morgen. Herunder er en beskrivelse af nogle af de metoder vi bruger.
Arbejdet med børneperspektiver:
I arbejdet med at udvikle læringsmiljøer, fysiske rammer og relationer får vi inspiration fra værktøjerne fra DCUM omkring bedre børnemiljø.
Skab rum der virker – Her arbejder vi med rummets indretning, udtryk og sprog, for hele tiden at være nysgerrige på om rummet virker optimalt og efter hensigten. Dette sker gennem iagttagelser og dialog i det enkelte team eller den samlede personalegruppe. Denne metode bruger vi i efteråret, når de nye børnegrupper er dannet og har været i funktion noget tid.
Relations skemaet – Her er vi nysgerrige på relationer og samspil mellem barnet og den voksne. Vi vil gerne sikre, at alle børn tilbydes tætte, udviklingsstøttende og bæredygtige relationer til voksne omsorgspersoner i institutionen. Vi sammenholder relations skemaet med relations cirklen fra ICDP. Vi laver skemaet 2 gange om året, forår og efterår
Venskabsskemaer – Vi bruger denne metode til at få overblik over hvordan vi og børnene oplever børnenes relationer til hindanden. I Borggården har alle børn ret til, at have en god ven og denne metode kan hjælpe os til målrettet, at arbejde med, at styrke børnenes relationer og venskaber. Vi laver skemaet 2 gange om året, forår og efterår.
Undersøgelseskassen – Dette er en konkret måde, at få børn til at fortælle omkring deres oplevelser af hverdagslivet i Borggården. Vi bruger metoden på den måde at vi kan få børnene til at tage billeder af deres favorit steder eller tegne noget de godt kan lide. Vi bruger også materialet fra ”fri for mobberi” til at tale om venskaber o.l.
SMTTE – Vi bruger modellen til at arbejde fagligt og systematisk med de aktiviteter vi sætter i gang og bruger modellen til, at synliggøre dette arbejde overfor bl.a. forældrene. SMTTE er også en del af vores evaluering metode.
P-møder samt afdelings/stuemøder – Vi bruger vores forskellige møder på at evaluere vores aktiviteter og temaer.